Nyheder
📚Bedemand på undervisningsskemaet 📚
I denne uge har jeg været på UCL Odense og lave oplæg om bedemandserhvervet for de lærerstuderende.
Jeg fortalte blandt andet om Min Sidste Vilje, børn og sorg og praktisk information om kister, urner og askespredning. Alt sammen ud fra et professionelt, menneskeligt og etisk perspektiv.
Derudover fremviste jeg også med en dukke, hvordan afdøde ilægges en klassisk hvid kiste og bragt ind i ligvognen.
Det var en spændende oplevelse at vise de studerende, hvilke funktioner en bedemand har og med hvilken viden, jeg udfører mit arbejde i tæt samarbejde med afdødes familier.
Jeg håber, at det har gjort indtryk på dem, så de kan bruge nogle af de faglige værktøjer den dag, de må stå i mødet med børn og familier i sorg og krise i forbindelse med et dødsfald.
God weekend til alle!
🕊️“Janne tager telefonen, når livet slutter” 🕊️
Jeg har en artikel i Det Rigtige Faaborg, hvor jeg taler om døden og selve det at tale om døden.
Artiklen tager afsæt i både mit personlige og professionelle virke som bedemand.
I kan læse den i det fysiske blad og online fra side 42-46.
Jeg håber, at I tager godt imod den.
Produktnyhed: Gaia – når afskeden giver tilbage til jorden
Vi introducerer Gaia: vores nyeste kiste i massivt paulowniatræ.
En let, smuk og bæredygtig kiste, der forener funktionalitet med omtanke.
Gaia har sit navn fra den græske mytologi, hvor Gaia repræsenterer Moder Jord – det liv, vi
kommer fra, og det vi på en stille måde giver tilbage til. Kisten er skabt i respekt for livets kredsløb
og med et materialevalg, der tager hensyn til både mennesker og miljø, også i afskeden.
Kisten er fremstillet i massivt paulowniatræ. Træet er kendt for at være meget let og samtidig
hurtigtvoksende. Under gode vækstforhold kan paulownia i sin første vækstsæson vokse op mod
ca. 6 meter, og netop den hurtige genvækst er en af grundene til, at træsorten ofte forbindes med
et mere ressourcebevidst valg.
Nemmere håndtering
Paulowniatræet er kendt for sin lave vægt og hurtige genvækst. Gaia vejer kun 15 kg. Det er
usædvanligt for en kiste i massivt træ og gør en reel forskel, når kisten skal håndteres og bæres.
Det betyder mindre fysisk belastning, mere ro og mere overskud til det, der betyder mest. Når
man står i sorg, kan selv det praktiske føles tungt. Den lave vægt gør håndteringen mere nænsom
for alle omkring afskeden.
Et lettere aftryk
Gaia er ikke kun let at bære i hænderne, den er også et mere skånsomt valg for kloden. En kiste
fremstillet i paulownia har et markant lavere CO₂-aftryk end en traditionel hvid kiste og udleder 20
kg CO₂e i produktionen. Et valg med omtanke – også i miljømæssig forstand.
Personlig afsked
Gaia kan tilpasses med personlige print og motiver, præcis som vores øvrige modeller, så den
bliver en del af fortællingen om et levet liv.
GAIA – PRODUKTEGENSKABER
- Fremstillet i massivt paulowniatræ
- Vejer kun 15 kg
Ca. 94 % lavere CO₂-aftryk end en traditionel kiste (kun 20 kg CO₂e pr. kiste) - Kan tilpasses med personligt print/motiv