Med min baggrund som social- og specialpædagog og nu erfaring som bedemand, har jeg i forskellige situationer stået i mødet med børn og unge i sorg.
Ligesom ved voksne viser sorgen sig på mange måder. Børn og unge har bare ikke nødvendigvis samme sprog for sorgen, som de voksne har.
Derfor jeg har med kyndig hjælp skabt dette male- og aktivitetshæfte: ‘Det kan man da ikke…’
For jeg er helt overbevist om, at man selvfølgelig kan inddrage og involvere børn i situationer med afdøde og sorg.
Jeg har hentet inspiration fra både privatliv og erhvervserfaring, og jeg er selv meget stolt at resultatet.
Hæfterne udleverer jeg til familier med børn som et redskab til at håndtere og bearbejde samt at tale om døden. Den er derfor også lavet med formuleringer og illustrationer, børn kan forstå og forholde sig til.
På nuværende tidspunkt er den også solgt og udleveret til udvalgte skoler, som har takket ja til at bruge den som undervisningsmateriale.
Andre institutioner som fx hospice og børnehaver kan også anvende hæftet, og derfor er de også velkomne til at kontakte mig og høre nærmere om køb og anvendelse.
Hvis den lander i jeres børns hænder, anbefaler jeg, at I bruger den aktivt sammen, men også lader børnene fordybe sig på egen hånd og finder sit eget sprog for døden. Forsøg at besvare så mange spørgsmål som muligt. Ofte har børnene samme tanker som voksne, men de er mere simple og umiddelbare. Lad mig endelig vide, hvad I synes om hæftet.
Husk at jeg altid kun er et kald væk på telefonnummer 42 40 44 41.
Venlig hilsen jeres lokale bedemand Janne Raun. 🌺