Bedemand på messe
I lørdags var jeg på messe arrangeret af Brancheforeningen Danske Bedemænd. Det var en spændende dag med fokus på fagets mange perspektiver og indhold.
Der var blandt andet udstillinger med det nyeste fra Fuglebjerg Kistefabrik A/S for eksempel 100% naturlige og nedbrydelige kister og urner, der vinder mere og mere frem med miljøet for øje. Kisten Gaia vejer kun 20 kg, har sit navn fra græsk mytologi og betyder Moder Jord som en hyldest til livets kredsløb.
Også små kurve til de små, som tager herfra for tidligt, var til udstilling.
Det er altid interessant at følge udviklingen af de mange forskellige muligheder, der findes.
Derudover var der også stande med samarbejdspartnere heriblandt Tina Markussen fra EG A/S, som jeg har et stærkt og tillidsfuldt samarbejde med omkring regnskab.
I kan altid fange mig på telefonnummer 42 40 44 41

