Praktiske oplysninger

Ring

42 40 44 41

alle årets dage!

Askholm Begravelse

Faaborgs - Brobys - Ringes Begravelsesforretning


lokal bedemand i nærområdet


Ring

42 40 44 41

døgnet rundt!

    Vi håber, du på denne side kan finde svar på nogle af dine spørgsmål -

hvis ikke, så er du som altid meget velkommen til at kontakte os.

________________

Samtalen!


Når en bisættelse eller begravelse skal planlægges, kræver det en samtale mellem bedemanden og familien.

I denne samtale gennemgår vi alt det der skal ske, så alle ønsker og tanker bliver belyst og opfyldt.


Samtalen finder normalt sted hos familien eller hos bedemanden.


Er et personligt møde ikke muligt, f.eks. hvis familien befinder sig i udlandet eller bare i den anden ende af landet i forhold til bedemanden, så kan samtalen sagtens finde sted gennem telefonen og om muligt med adgang til e-mail.

Prisoverslag!


Alle har ret til et prisoverslag, før man indgår en endelig aftale med en bedemand.


Som afslutning på enhver samtale, laver vi et prisoverslag til dig.

Det er din garanti for, at vores samlede udgifter er fastlagt.


Det giver tillid, ro og tryghed.

Forenklet overslag!


Ønsker du et forenklet overslag, inden du beder om vores hjælp, tilbyder vi selvfølgelig også det.

Det kræver blot nogle få oplysninger og klik fra dig, så har du et overslag i løbet af ca. 30 minutter.

 

Ønsker du et overslag, inden du beder om vores hjælp, så tryk her


Begreber og forklaringer


Højtidelighed = betegnelsen for det samlede arrangement, ved en begravelse eller bisættelse


Begravelse = kisten begraves i jorden


Bisættelse = kisten brændes på krematoriet


Ceremoni = den rituelle del af højtideligheden f.eks i en kirke, hvor familien tager afsked


"Boet" = betegnelse for afdødes samlede aktiver og passiver


Anmelder = den person der anmoder/bestiller en begravelse eller bisættelse


Dødsbobehandling = opgørelse af boet og praktisk kontakt til Skifteretten

 


____________________________________________


Visse ting skal gøres med det samme - andre kan vente lidt.

Lidt om alt det praktiske..


Der findes en hel del ting, som kræver handling og opmærksomhed efter et dødsfald.

Det kan f.eks. være at holde øje med det tomme hus, at køleskabet samt fryseren bliver tømt og eventuelle husdyr bliver passet, eller man skal afhente eventuelle ting på sygehuset, som den afdøde havde med.


Kontakt til myndighederne.


Gennem dødsanmeldelsen får offentlige myndigheder (f.eks. folkeregisteret) besked om dødsfaldet.

Når folkeregistreret har registreret dødsfaldet, modtager alle som er koblet til dette system automatisk besked. Det kan f.eks. være forsikringsselskaber, pensionskasser og ATP, som så går i gang med at udbetale eventuelle beløb til de efterladte.


Skifteretten


Når Skifteretten har modtaget dødsanmeldelsen går den straks i gang med at behandle den. Du bliver kontaktet på email eller pr. brev - alt efter ønske og bedt om at indsende nødvendig dokumentation.

Dette er for mange mere behageligt end personligt fremmøde.


Posten


Ønsker man at få den afdødes post videresendt, skal man fra Skifteretten have en attest som giver ret til dette. 


Tv-licens


Afmeldes automatisk via folkeregistreret.

Hus eller lejemål.


Bor man i eget hus er der normalt ingen store ændringer man er nødt til at foretage sig. Rådfør dig dog gerne med en advokat.

Bor man til leje kan det være nødvendigt at opsige et lejemål eller ændre lejers navn.


□ Opsige lejemål - skriftligt


□ Ændre navn på lejekontrakt


 

Forsikringer.


Som udgangspunkt vil forsikringsselskaberne altid automatisk få besked om dødsfaldet. Dog kan det være nødvendigt, at man selv kontakter dem ved f.eks. ændring af forsikringstagernavnet

(ved ægtefæller/samlever ) eller for at opnå en hurtigere ekspeditionstid.


□ Livsforsikring


□ Gruppeliv


□ Ulykkes


□ Hus


□ Sommerhus


□ Rejse


□ Bil / Båd


Pengeinstituttet.


Pengeinstituttet for automatisk besked fra folkeregistreret og lukker herefter den afdødes konti og fælleskonti. Har man, som ægtefæller eller samboende fælles konti, vil det være en god idé, at man hurtigst muligt får oprettet en ny konto, som nye indbetalinger fra ATP, pensioner, løn mv. kan indbetales på. Hermed sikre man sig, at nye indbetalinger kan bruges indtil de fælles konti igen bliver frigivet og åbnet.


□ Oprette ny konto


□ Betalingsservice - aftaler på        afdødes konti

Fagforening


Bedemanden giver gerne besked til fagforeningen om dødsfaldet. Ved eventuel udbetaling fra fagforeningen, kan det være nødvendigt at sende en kopi af dåbs- og vielsesattest, som dokumentation. Formularer til brug for ansøgning udleveres af bedemanden.


□ Ansøgningsskema


□ Kopi af attester



Andre ting som måske skal gøres……..


F. eks. afmelde:


□ indkaldelse fra sygehus


□ el – gas – olie


□ vinduespudser


□ aviser og ugeblade


□ telefon og internet


□ medlemskontingenter


□ snerydning


Ændre:


□ skatteforhold


□ boligsikring


□ varmehjælp


□ sende medicin retur til apotek


□ returnerer hjælpemidler (husk kvittering)


□ give besked til Hjemmeplejen


□ tømme af køleskab/fryser


□ vande blomster


□ kontrol af opvarmning


□ jagttegn/våben (spørg Politiet)

Askholm Begravelse -  BROBY - FAABORG - RINGE - CVR.: 20070692       

Sinebjergvej 41 - 5600 Faaborg / Algade 7 - 5750 Ringe

Copyright © 2017 - Askholm Begravelse